Det er livsvigtigt, at blodsukkeret holdes stabilt, men det er en kompliceret opgave for kroppen, når vi den ene time drikker en cola med højt sukkerindhold, som går lige i blodet, og timen efter sidder sultne med lavt blodsukker og venter på frokost.
Det har bugspytkirtlen styr på sammen med hormonerne insulin og glukagon.
Bugspytkirtlen har α (alfa)-celler og β (beta)-celler, som sender hormoner ind i blodbanen.
– β-celler som producerer hormonet insulin, der sænker blodsukkeret.
– α-celler som producerer hormonet glukagon, der hæver blodsukkeret
Hvis ikke de to hormoner kan holde udsvingene i blodsukkeret under kontrol, har man diabetes (sukkersyge).
Efter et måltid optages sukker, og blodsukkeret stiger. Den stigning mærker β-cellerne i bugspytkirtlen, og de producerer insulin, som de sender ud i blodbanen. Når insulinen når frem til muskel- og leverceller, begynder de at optage glukosen.
Når glukosen optages i muskler og lever, falder sukkerkoncentrationen naturligvis i blodet, og inde i cellerne omdannes glukosen til lange kæder af glykogen. Glykogen minder om stivelse i planter og virker som et energilager, indtil vi bliver sultne igen.
Bugspytkirtlens β-celler udskiller insulin, der sænker blodsukkeret, og α-celler producerer glukagon, der hæver det. De exokrine kirtler udskiller stoffer ud til tarmen – det kan du læse mere om under fordøjelsen.
Forklaring af figuren
Glukose, glykogen, glukagon. Det lyder ens, men det er det ikke!
Glukose er et monosakkarid, som giver forhøjet blodsukker.
Glykogen består af en lang række glukosemolekyler. Det opbygges i lever og muskler, når blodsukkeret skal sænkes.