Osmose i kartofler - øvelse
Celler skal konstant have den rigtige væskebalance, de gør det ved osmose, hvor de flytter vand over membranen.
Denne øvelse handler om osmose, du kan læse mere her.
Friskplukkede blomster er stive pga. at de enkelte celler i planten har et overtryk. Glemmer man at sætte blomsterne i vand, mister de trykket og bliver slatne, fordi vandet fordamper fra planterne. Dette gælder for alle celler, også kartoffelceller, som vi skal arbejde med her.
Kartoffelceller indeholder salte og en del vand. Men hvis koncentrationen af salt er større udenfor cellerne (1), vil vandet diffundere ud. Man kalder det et osmotisk sug, fordi salt trækker vand ud af cellerne. Omvendt vil vandet trænge ind i cellerne, hvis vi lægger kartoffelcellerne i rent vand uden salt (3). Hvis koncentrationen af salt (og vand) er den samme på begge sider, så er der osmotisk ligevægt, og cellerne optager og afgiver lige meget vand, så vægten er uændret.
Materiale til hver gruppe
I øvelsen undersøger vi kartoflers vægtændring, når de bliver placeret i forskellige koncentrationer af saltvand. Formålet er at vise osmose.
Saltopløsninger:
- 5,0 %
- 3,0 %
- 1,0 %
- 0,5%
- 0,0 %
- 1 stor bagekartoffel
- pommes frites-jern eller propbor, ca. 1 cm i diameter
- 5 reagensglas eller petriskåle
- vandfast tusch
- vægt
- køkkenrulle
- køleskab
Fremgangsmåde
- Lav fem helt ens stykker af kartoffel uden skræl. Brug pommes frites-jern, prop-bor e.l. og lineal.
- Tør kartoffelstykkerne af med køkkenrulle, og vej dem herefter med 0,1 g nøjagtighed. Notér vægten i skemaet herunder.
- Skriv saltkoncentrationen på petriskålene, og læg kartoffelstykkerne heri. Kom demineraliseret vand i skålen 0 %, så kartoffelstykket er dækket. Kom de tilsvarende saltopløsninger i de øvrige petriskåle.
- Placer petriskålene i køleskab til næste gang.
- Næste time: Tag stykkerne op, tør dem og vej dem igen. Skriv vægten i skemaet
Kartoffelstænglen lægges i saltvand i en petriskål som her, eller stort reagensglas, så kartoffelstykkerne bliver overdækket af vandet.
Saltkoncentration (%) | 0,0 % | 0,5 % | 1,0 % | 3,0 % | 5,0 % |
Vægt før |
|
|
|
|
|
Vægt efter |
|
|
|
|
|
Vægtændring g |
|
|
|
|
|
Vægtændring (%) |
|
|
|
|
|
Ændring % = (vægt efter – vægt før) ∙ 100)/(vægt før) % (Vis udregningerne)
Databehandling
- Lav en graf der viser saltkoncentrationen ud ad x-aksen og vægten y-aksen.
- Hvilke kartoffelstykker har øget vægten, og hvilke har tabt vægt?
- Hvorfor har nogle kartoffelstykker hverken optaget eller afgivet vand?
- ’Isotonisk saltvand’ har samme koncentration af salt som menneskeceller (ca. 0,9 % NaCl). Hvorfor er det bedst, at fx øjenskylning og sårrensning sker med isotonisk saltvand?
- Hvorfor tror du vejtræer tager skade af for meget saltning om vinteren? – og hvorfor kan ukrudt bekæmpes med salt?
