Ilt og energi

Ilt til kroppen

Kondi handler om, hvor meget ilt kroppen kan optage. Du skal, ud over ilt, bruge C6H12O6 (glukose) fra kosten for at danne energi (ATP).

 

Energien fra maden bruger vi til:

  1.    Holde os i live – fx holde kroppen varm, hjerteslag og nerveimpulser. Dette energibehov kaldes hvilestofskiftet og er den energi, du bruger, når du hviler og intet foretager dig fysisk.
  2.    Den ekstra energi til aktiviteter som at gå, løbe og cykle. Blodet pumper hurtigere rundt, og åndedræt og musklerne arbejder hårdere, og kroppen har brug for mere energi.

En god kondi viser, hvor god din krop er til at transportere ilten fra luften og ud til cellerne – især muskelcellerne, som bruger masser af ilt, når du er aktiv. Det er ude i cellerne, respirationen sker, så der kan dannes energi.

Jo hårdere du arbejder, jo mere ilt og energi skal du bruge. Transport af ilt ud til musklerne kan forøges op til 14 gange hos aktive unge, og hos eliteidrætsudøvere op til 25 gange.

ATP er cellens universalenergi, som f.eks. muskelcellerne bruger, når de trækker sig sammen.

ATP er som et kemisk batteri, som aflades, når vi løber, og det skifter navn til ADP. Det kan oplades til ATP igen, når kroppen får mad. Maden indgår i respirationen og oplader ADP til ATP.

Træning uden ilt

Kroppen kan klare sig uden ilt i kort tid, og det er ikke særligt effektivt. Træning med ilt er altid bedst, fordi den leverer langt mere energi end anaerobe. Et molekyle glukose giver os 28 ATP, men uden ilt får vi kun 2 ATP! Det er ikke altid, iltforsyningen kan følge med, så derfor har vi også brug for forbrænding uden ilt.

Produktion af ATP under træning

Den første energi, der fyres af, er ATP

Begynder du at løbe, får du underskud af ilt i starten. Iltforsyningen kan ikke følge med, og du bliver først forpustet og får høj puls efter lidt tid. Muskelcellerne får derfor ikke nok O2 til respiration. Energien får vi ved at udnytte nogle energireserver, som ikke kræver O2.

Hvis du begynder at spurte, har kroppen nogle små lagre, den kan bruge, indtil der kommer ilt til muskelcellerne.

  1. I muskelcellerne er der oplagret lidt ATP, som kan udnyttes i få sekunder.
  2. Muskelceller har et lager af kreatinfosfat. Det virker som en powerbank, som kan genoplade ATP. De giver et par ekstra sekunder.
  3. Iltfri respiration giver yderligere nogle sekunder eller minutter. Men det kan ikke fodre din krop med ATP på en hel løbetur, fordi der dannes mælkesyre.
  4. Når de tre ovenstående kilder til ATP er opbrugt, er der kun to muligheder. Du må enten opgive at løbe videre, eller du er blevet så forpustet og har så høj puls, at kroppen leverer ilt til respirationen, og du får fornyet ATP til at løbe videre.

Vidste du at: Jo hårdere du træner, jo mere sukker og jo mindre fedt forbrænder kroppen. Men det er stadig sundest at træne hårdt – også hvis du vil tabe dig.

Biologividen.dk er finansieret af BioCosmos
Biologividen.dk er finansieret af BioCosmos