Kloning

Kloning er skabelsen af en genetisk kopi af et individ

I 1997 blev det første får klonet, og i 2000 blev en gris klonet, og siden har man klonet kalv, svin, ged, får, hest, hund og kat og mange flere. Det skabte mange overskrifter og skrækhistorier. For mange var det unaturligt, og hvad nu hvis nogen klonede Hitler? Den sidste frygt kan vi afvise med vores viden om biologi, for vi ved, at mennesket er mere end vores gener og også et resultat miljøet. Selvom du har generne for at blive fed, så betyder det også noget hvad og hvor meget du spiser.

Kloning af mennesker blev forbudt i Danmark i 2005, selvom ingen havde forsøgt.

Men er kloning egentlig så unaturligt? Enæggede tvillinger er genetisk ens, og bakterier deler sig også ved kloning, og hvis man tager en stikling fra en jordbærplante, så er det også kloning.

Det særlige ved kloning af fåret Dolly var, at man tog kropsceller fra moderen og brugte dét DNA til et nyt får. DNA’et satte man ind i befrugtet ægcelle hos en rugemor.

Dolly lignede ikke sin rugemor, som var sorthovedet, så hun afviste “sit” klonede lam.

Kloning er ikke en genvej til at leve evigt, som vi ser i science-fiction film. Dolly var nemlig født med en alder og var 6 år, da det blev født. Det levede som et normalt får, men blot 6 år kortere, end hvis det var kommet til verden på naturlig vis.

Hvad skal vi bruge kloning til?

Almindelig avl vil blande generne, men ved at klone en vellykket gris sikrer vi os, at alle klonerne har de samme ønskede egenskaber.

Klonede mus med en bestemt sygdom bruges til test af medicin. Fordelen ved at have klonede mus med samme sygdom er, at man kan teste fx. kræftmedicin. Fordi musene er ens, kan man udelukke, at virkningen skyldes genetiske forskelligheder, og hvis man undersøger en sjælden kræftform, så er det svært at finde mange mus med den samme sygdom, som man kan teste på. Med kloning er det problem løst.

I dag er kloning afløst af CRISPR-teknologien. CRISPR er en genetisk saks, som kan skrive og rette i vores DNA og på den måde fjerne eller ændre genetiske fejl. Det er lettere og langt billigere end tidligere, og det er her, forskningen er i fuld fart for tiden.

Biologividen.dk er finansieret af BioCosmos
Biologividen.dk er finansieret af BioCosmos