Biologi og udvikling

- økologi

Oversigt

Produktion hos planter

Planter producerer glukose ved fotosyntesen, men de bruger også selv glukose til respiration. Det er ofte rart at vide, hvor meget energi, der er tilbage, når planterne har brugt det, de skal for at leve – det kaldes primærproduktion og er især interessant for landmanden, fordi det er den produktion, han kan høste fra sine marker.

Der produceres glukose C6H12O6 i grønkornene ved fotosyntese og det kan bruges til to ting. Forbrug eller opsparing.

  • Det kan bruges med det samme i respirationen i mitokondriet.
  • Det kan også lagres som stivelse, til der er brug for energien.
  • Glukosen kan også bruges til opbygge planten og danne nye stoffer som protein og fedt.

Fotosyntesen sker i grønkornene. Vand og CO2 optages, mens ilt afgives. En del af den glukose den danner bruges igen til respirationen i mitokondriet for at danne ATP til cellens processer. Men respirationen sker også om natten og om vinteren, hvor der ikke sker fotosyntese. Derfor har den brug for et energilager – her bruger planter ofte stivelse. Det er i øvrigt det energilager, vi udnytter, når vi spiser kartofler og korn.

Netto og brutto produktion

Al den glukose, planten danner ved fotosyntesen, kaldes BruttoPrimærProduktion (BPP), men det hele bliver jo ikke brugt til opbygning, for noget af det bliver forbrændt i respirationen (R). Overskuddet, som ikke bliver forbrændt, kan planten bruge til at vokse, og den del kaldes NettoPrimærProduktion (NPP).

Ser du på en plante, så er det NPP du ser på, fordi planten har jo allerede brugt energi til respirationen.

Det kan formulere i ligningen herunder.

Fødeeffektivitet - energitab op igennem fødekæden

Hvor effektiv er en plante, eller en hvilken som helst anden organisme til at gemme og opbygge den energi den optager?

Hvordan 1000 kg alger bliver til 1 kg gedde

Figuren viser en fødekæde på 4 led. Kredsløbet fra alger til gedder viser et flow af energi op igennem fødekæden. Men det er kun 10%, som opbygges i hvert led – resten forbrændes eller forsvinder som afføring eller døde organismer og synker til bunden.

Hvis dyreplankton spiser 1000 kg alger, så bliver der opbygget 100 kg dyreplankton – altså kun 10 %. Resten forsvinder til respiration hos algerne og i de alger, der dør og falder til bunden, hvor de nedbrydes. Vi siger at fødeeffektiviteten er 10 %.

Det næste trin i fødekæden er skallerne, og de spiser 100 kg dyreplankton, men der bliver kun opbygget 10 kg fisk – resten går til respiration og nedbrydning.

Nu spiser gedderne skallerne, men igen kun med en fødeeffektivitet på 10% og derfor er der kun ét kg gedde tilbage, selvom vi startede med 1000 kg alger!

 

Fødeeffektiviteten kan være højrere eller lavere, men en grov tommelfingerregel siger 10%.

Fødekæden er ikke helt realistisk, da der snarere er tale om et fødenet, for en art kan spise flere forskellige dyr fra flere trin i pyramiden.

Til overvejelse

Hvis alle mennesker i verden blev vegetarer, ville der måske være mad til alle, fordi man ikke mister energi igennem fødekædens niveauer, som man vil når man spiser okse- og svinekød.

Biologividen.dk er finansieret af BioCosmos
Biologividen.dk er finansieret af BioCosmos