Fødeeffektivitet
Kredsløbet fra alger til gedder viser et energiflow op igennem fødekæden. Vi opdeler hvert led i fødekæden i niveauer.
- niveau er primærproducenterne alger og bundplanter.
- niveau er dyreplankton som vandlopper og dafnier.
- niveau skaller
- niveau gedder
Fire niveauer i fødekæden
1. niveau
Første niveau består af alger og bundplanter. De laver fotosyntese, hvor de producerer glukose (C6H12O6). Den samlede produktion af C6H12O6 kan bruges til forskellige ting. Planter har ligesom alle andre organismer brug for energi for at kunne leve og formere sig. – Det er det ”tab”, der sker som respiration i den lyseblå boks til venstre. Et tab sker også til højre i den orange boks, når alger dør og falder til bunden. Tilbage har vi den røde 100 %-boks, som udgør de alger, der er tilbage, og som vi kan se.
Glukose kan enten bruges med det samme til respiration, eller omdannes til stoffer i cellen (de 100 %). Til natten bliver glukosen lagret som stivelse, som så senere kan indgå i respirationen.
Fotosyntese og respiration er to modsatrettede processer, hvor fotosyntesen bruger respirationens affaldsprodukt CO2, og respirationen bruger fotosyntesens affaldsprodukt O2. Derfor sker der en udveksling inde i plantecellen mellem grønkorn og mitokondrier.
Fotosyntese og respiration er to modsatrettede processer, hvor fotosyntesen bruger respirationens affaldsprodukt CO2, og respirationen bruger fotosyntesens affaldsprodukt O2. Derfor foregår der en udveksling inde i plantecellen mellem grønkorn og mitokondrier
Søens bundplanter (stadig 1. niveau)
Rene søer med klart vand har flere bundplanter, fordi lyset kan trænge ned til bunden. Bundplanter har en gavnlig effekt på søens renhed.
Bundplanter gør vandet klart
- Planterne binder gødning med N og P fra vandet, så det ikke giver anledning til opblomstring af alger (= mere klart vand).
- Bundplanterne skygger for algernes fotosyntese og begrænser deres vækst (= mere klart vand).
- De producerer oxygen (oxygen) og sender også oxygen ned til rødderne, så slammet bliver iltholdigt. Den oxygen er med til at binde gødningen fosfat i slammet, så den ikke gøder algerne (= mere klart vand).
- En sø med planter på bunden giver en stor overflade, hvor dyrene kan sidde. På overfladen af planterne lever bakterier og smådyr, der renser vandet (= mere klart vand).
- Planterne giver skjul for dyreplankton, så skallen ikke kan spise dem. Når dyreplankton kan vokse sig større, bliver de mere effektive til at filtrere vandet. En dafnie, der når at vokse sig dobbelt så stor, filtrerer mange gange flere alger end ellers (= mere klart vand).
- Aborrer og skaller kæmper om føden som små, og bundplanter giver en konkurrencefordel til aborrerne, så de kan vokse sig store. Når de bliver over 15 cm, begynder de at spise skallerne. I en forurenet sø når aborrerne aldrig at vokse sig store nok, fordi der ikke er dyreplankton nok at spise. Hvis aborrerne bliver store og spiser skallerne, så er der ikke så mange fisk til at spise dyreplankton, og det er dyreplankton, som filtrerer vandet og gør søens vand klart.
- Planterne giver skjul for gedder, som kan gemme sig mellem planterne, når de ligger på lur efter bytte fx skaller. Gedder er kannibaler og spiser gerne andre gedder, hvis de får øje på hinanden.
- Rødderne holder fast på bunden, så den ikke hvirvler op i en storm, og det er godt for muslingerne, som sidder i bunden og filtrerer vandet for alger (= mere klart vand).
- Rødderne holder på mudderet i bunden, så det ikke hvirvles op i vandet og gør det uklart og gøder algerne (= mere klart vand).
- Nogle bundplanter kan udskille kampstoffer, der hæmmer algerne (= mere klart vand).
2. niveau
Dafnier, snegle og vandlopper æder alger – også dem, der sidder fast på sten og planter. Men hvis de æder 100 % alger, bliver det kun omdannet til ca. 10 % dyr – resten bruger de til respiration, og nogle dør og synker til bunds – præcist som hos algerne i første niveau. Vi siger, at de har en fødeeffektivitet på 10 % – det vil sige at det er kun 10 % af algerne, som bliver til dyreplankton. Det er en meget grov tommelfingerregel, for i tabellen til højre kan du se, hvor meget effektiviteten varierer.
Dafnien er et krebsdyr og udgør det vigtigste dyreplankton i søen. Den findes i mange størrelser, og de største kan ses uden mikroskop. De filtrerer algerne fra vandet med deres antenner på hovedet.
3. niveau
Skaller, brasener og små aborrer spiser dyreplankton. Skaller og brasener klarer sig normalt bedst i forurenede søer, fordi de kan klare sig med mindre ilt i vandet og har lettere ved at klare sig, når der er få bundplanter. De bliver spist af især gedde, men også sandart, som er en anden rovfisk. I rene søer er skaller få og store, mens de i forurenede søer ofte er mange og små.
Skallen er en meget almindelig ferskvandsfisk. I helt nye søer er de også blandt de første. De spredes til søer, ved at deres æg hæfter sig til fjerene på fugle, som uden at vide det transporterer dem fra sø til sø.
Brasen er større end skallen, men har samme levested som skallen.
4. niveau
Rovfisk er vigtige for at holde bestanden af skaller nede. Gedden, den store aborre og sandarten er de mest almindelige rovfisk i danske søer og åer.
Gedden er kongen af rovfisk i danske søer. Den er grådig og kan spise fisk lige så store som den selv. Gedder er set svømme rundt med halen fra deres bytte stikkende ud af munden. De kan også æde ællinger.
Gedder jager ved hjælp af sit syn. Men den bruger også sidelinjesystemet, hvormed den kan registrere bevægelser i vandet. Den er en , dvs. den sidder mellem siv og planter og venter på, at byttet svømmer forbi, og med sin kraftige hale kan den skyde sig frem gennem vandet i raketfart og fange byttet.
Når aborren når en størrelse på over 15 cm, bliver den medlem af 4. niveau og begynder at æde skaller.
En anden rovfisk, som er i familie med aborren, er sandarten. Det er ikke en oprindelig dansk fisk, men den er ved at blive , fordi den jager vha. lugtesansen, og derfor klarer den sig bedre i grumsede søer end gedden.
