Oversigt

Springlaget i søen

Om sommeren opvarmes overfladevandet, men solens stråler når sjældent langt ned i søen. Derfor kan man opleve 20-25 grader varmt vand i overfladen og kun 10 grader varmt vand ved bunden. Du har måske mærket det, hvis du har svømmet i en varm sø om sommeren og mærket det kolde vand omkring fødderne. Her har du stukket tæerne ned i et springlag, og dette lag har stor betydning for både næringsstoffers og oxygens kredsløb i dybe søer.

Lagene blandes kun dårligt, fordi varmt vand har en lavere massefylde (densitet) end det kolde bundvand. Derfor virker springlaget nærmest som et glaslåg i vandet, og det spærrer for at næringsstoffer kan trænge op til overfladen, og at oxygen kan trænge ned til bunden. En situation med vand, der er overmættet af oxygen ved overfladen, samtidig med at der er iltsvind ved bunden, er ikke ualmindelig.

Springlaget holder næringsstofferne adskilt

Bakterier og dyr nedbryder døde alger, der synker ned til bunden og bruger oxygen – derfor er oxygenkoncentrationen lav dernede, og selvom der kan være masser af oxygen ved overfladen, så forhindrer springlaget oxygenet i at nå ned og ilte vandet. Mange dybe søer oplever iltsvind ved bunden om sommeren. Fosfat, nitrat og ammonium findes i høj koncentration ved bunden. Årsag: Alger nedbrydes, og næringsstofferne frigives fra det organiske stof. De kan ikke optages igen, da der ikke lever alger i mørket på bunden, og springlaget forhindrer næringsstofferne i at nå op i de øvre vandlag. Næringsstofferne kan derimod være en begrænsende faktor i de øvre vandmasser.

Måler vi ned igennem en vandsøjle i en dyb sø med springlag, ser vi hvordan stofferne fordeler sig. 

Der er forskel på opblomstring af alger i søer

Mesotrof sø (= halvforurenet sø)

Se den røde kurve: Om vinteren begrænses væksten også af manglende lys og lav temperatur (1). I foråret sker en kraftig opblomstring (2), men i april/maj sker der et fald, som kan skyldes to ting. Dyreplankton har formeret sig og spiser algerne. En del af algerne kan også synke ned under springlaget. Der er mangel på nitrat til en ny opblomstring.

I august er vandet varmt, og vi ser en opblomstring af cyanobakterier (4). De fikserer N2 til nitrat og er ikke begrænset af manglende næring. I efteråret ser vi en “efterårsopblomstring” (5). Det er, fordi springlaget bliver brudt, og næringsstofferne fra bunden kommer op til lyset. Opblomstringen bliver dog ikke så kraftig som i foråret, fordi dagene er kortere, og det manglende lys begrænser væksten (6). Dagene bliver korte, og temperaturen falder, og væksten hæmmes.

 

Eutrof sø (forurenet sø)

Den eutrofe sø (grøn kurve) har rigeligt med næringsstoffer. Væksten begrænset af lav temperatur og manglende lys (1). I februar og marts bliver det varmt og lyst, og der sker en voldsom vækst (2). Næringsstoffer findes der rigeligt med i den eutrofe sø, og det er først i efteråret (6), at lyset begrænser væksten.

Oligotrof sø (ren sø)

Den oligotrofe sø (blå kurve) har en begrænset mængde næringsstoffer hele året. Der kommer en lille opblomstring om foråret, men næringsstofferne bliver hurtigt opbrugt. Resten af året er algernes vækst begrænset af manglende gødning.

Årets gang i søen

Alger formerer sig hurtigere end dyreplankton. Derfor ser vi først en kraftig opblomstring af alger, og først senere i april ser vi, at dafnier og vandlopper bliver talrige og græsser algerne. Det samme sker ved algeopblomstringen i august og oktober.

 

Nitrat og fosfat er de vigtigste næringsstoffer. Om vinteren er koncentrationen høj, fordi de ikke er bundet i algerne (1). Når lys og varme algeopblomstringen, bruges både nitrat og fosfat, og det vil begrænse væksten af alger gennem sommeren (2). Der kommer lidt nitrat fra cyanobakterierne i august, og mængden af både nitrat og fosfat stiger i efteråret (4), fordi springlaget brydes, og det næringsrige bundvand kommer op til lyset.

Biologividen.dk er finansieret af BioCosmos
Biologividen.dk er finansieret af BioCosmos