Oversigt
Diabetes (sukkersyge)
Der er to typer diabetes
Type 1 diabetes
Det hed tidligere ungdomssukkersyge. Bugspytkirtlen kan ikke producere nok insulin, og man må sprøjte insulin ind i blodbanen ved hvert måltid for at holde blodsukkeret nede. Et for højt blodsukker kan være livsfarligt.
Grunden til, at man ikke kan tage det som tablet, er fordi insulin er et protein, og det vil blive nedbrudt af enzymerne i kroppen.
Type 1 diabetes skyldes, at de celler i bugspytkirtlen, som danner insulin, er ødelagt af kroppens eget immunforsvar.
Årsagen kan være genetisk, men man leder stadig efter årsagen, som sætter immunforsvaret i gang med at nedbryde vores egne celler. Måske en virus, eller et andet fremmed stof? Sygdommen kan ikke helbredes, men patienten kan tage indsprøjtninger af insulin og leve et normalt liv.
Fed mad og mangel på motion øger risikoen for at få diabetes 1. Hver 20. dansker har diabetes, og det er en fordobling på 10 år. Man mener, 200.000 mennesker går rundt med diabetes uden at vide det.
Type 2 diabetes
er den mest almindelige form (80 %). Det blev oprindeligt kaldt ”Gammelmands sukkersyge”, men nu får unge mennesker den også, så man har skiftet navn. Kroppen kan godt producere insulin, men muskel- og leverceller reagerer ikke på det.
Diabetes II rammer ofte overvægtige personer over 50 år. Måske har et overforbrug af sukker og fedt medført en stor insulinproduktion, som med tiden har gjort kroppen mindre følsom overfor insulin. Man ved, at arv spiller en afgørende rolle ved type II diabetes. Da det ikke nytter noget at indsprøjte insulin hos personer med diabetes II, er den eneste behandling at spise mere sundt og undgå fedt og sukker og få flere fibre. En sund kost giver et mere stabilt blodsukker i løbet af dagen.
Glykæmisk indeks
Glykæmisk indeks er et tal for, hvor meget maden booster vores blodsukker.
Hvis man spiser rent sukker, har det et indeks på 100, fordi det straks optages i tarmen og kommer ud i blodbanen og hæver blodsukkeret. Jo mere stivelse og fibre der er i maden, jo langsommere optages sukkeret, og jo mindre belastes blodsukkerniveauet. Et æble har et Glykæmisk indeks (GI) på 38, men søde æbler som pink lady kan sagtens være højere.
Indekset er oprindeligt udviklet til diabetikere, så de kunne styre deres indtag af sukker. Har man diabetes II, opsøger man mad med lavt glykæmisk indeks. Men det glykæmiske indeks har også betydning for raske mennesker og kan måske modvirke overvægt og diabetes senere i livet. Blodsukker, der svinger som en yoyo, kan forårsage diabetes, og store mængder sukker i blodet på én gang skal jo et sted hen. Kroppen vælger ofte at lagre det – som fedt!
Hvidt brød, kager, pommes frites, kartofler og vandmelon har højt GI på over 50. Mælk, grøntsager, fuldkornsprodukter som rugbrød samt bønner og nødder har et lavt GI.
Glykæmisk indeks er reelt et tal for, hvor meget sukker der findes i maden.
Glukose skal ikke nedbrydes og bliver derfor hurtigt optaget i blodet, og derfor ser vi en hurtig stigning. Æbler indeholder glukose, men også fibre, og nedbrydning tager længere tid, og derfor frigives glukosen langsommere til blodbanen.
