Oversigt
Gensplejsning af planter
Gensplejsning af planter er meget udbredt i verden, og flere og flere fødevarer er ændret genetisk, men ikke EU og Danmark. De største er USA, Brasilien, Argentina, Canada og Indien, og det er især sojabønner og majs, der dyrkes. Gensplejset soja importeres især fra Argentina til fodring af danske svin, også selvom vi ikke selv dyrker gensplejsede afgrøder, så er det en vigtig del af vores fødevareproduktion.
Hvad kan man skabe med gensplejsning?
- Planten kan gøres modstandsdygtig mod angreb fra insekter og svampe, så landmanden ikke behøver sprøjte marken så meget.
- Udvikle sundere fødevarer med flere vitaminer.
- Forbedre planter, der bruges til foder, så det optages bedre af fx svin, så gylle ikke forurener så meget.
- Udvikle planter, som kan vokse i tørre egne, hvor man normalt ikke kan drive landbrug.
- Afgrøder som optager gødning bedre, så det ikke udledes til vandløb.
- Afgrøder med større udbytte, som er lettere at dyrke og dermed reducere CO2 I 2016 sparede gensplejsede afgrøder, hvad der svarer til CO2-udledningen fra 16,7 millioner biler.
- Gensplejsede fødevarer sparer plads, fordi det samme kan dyrkes på et mindre areal. I 2016 blev der sparet et areal svarende 5 gange Danmarks areal.
- Afgrøder, som er mere holdbare og lettere at transportere.
I løbet af de næste 50 år vil verdens befolkningstal stige fra 7,9 til 11 milliarder. Det kræver areal og effektiv landbrugsproduktion. Her kan GMO være løsningen.
Der er også bekymringer
- Afgrøder, der er modstandsdygtige overfor insekter og svampeangreb, skaber resistens, så sprøjtemidler mister deres virkning. Det sker dog også ved almindelige sprøjtemidler.
- Frygt for, at gensplejsede planter kan krydses med vilde planter. Fx hvis en gensplejset plante, som er modstandsdygtig overfor sprøjtemidler, krydses med ukrudt, så er det svært at bekæmpe ukrudtet.
- Selvom vi har spist gensplejsede planter i årtier, så er der stadig en frygt for, at det er usundt for kroppen og kan skade andre dyr og planter.
Gensplejsning af planter
Det er ikke så svært at gensplejse bakterier, men det er mere besværligt med planter og dyr. I 1982 opdagede man, en jordbakterie, som fremkalder en form for kræftsvulst hos planter. Kræftsvulsten skyldes et gen hos bakterien som inficerer planten og indsplejses i plantens DNA. Forskere fik den ide at udskifte genet med en blind passager, og det var et gen for fx modstandsdygtighed overfor sprøjtemidlet Roundup. Får planten det gen, så kan man sprøjte en mark, og kun ukrudtet dør, mens den gensplejsede plante overlever. Det er fx gjort med roer.
Græsserne som fx hvede, byg, ris er vanskeligere at gensplejse. Man har bl.a. forsøgt at sætte DNA på små guldkorn og skyde det ind i cellekernen med en lille ”kanon” og så håbe på det bedste. Det kaldes også shotgun-metoden.
De planter, som kan inficeres med bakterien, er tomater, bomuld, raps, sukkerroer og majs. Først indsplejses det ønskede gen i plasmidet i bakterien, som du kan læse om i ”gensplejsning af bakterier”. Man skærer et stykke blad af, tilsætter den gensplejsede bakterie og lader den inficere planten og på den måde overføres det nye gen til plantens DNA. Lykkes det, så vil det nye DNA virke i planten.
Muligheden for gensplejsning er stor, og nye muligheder opstår konstant. Videoen fortæller om mulighederne og den frygt mange har for GMO.
