Celler
Alt liv er bygget af celler – livets mindste bestanddele. De mindste organismer består kun af en enkelt celle – fx bakterier, gær og nogle alger. Mennesker er flercellede, og her samarbejder 30 billioner (30.000.000.000.000) celler om at holde os i live. Cellerne har forskellige arbejdsopgaver, og der er 200 forskellige, som fx muskler, nerveceller og hudceller. Alle celler respirerer og optager og udskiller stoffer – mennesket optager ilt og næringsstoffer og afgiver CO2. Alt liv har også DNA, og de kan vokse, og cellerne kan dele sig.
Vidste du at: En krop på 70 kg består af 30 billioner celler, men vi bærer rundt på lige så mange bakterier. De vejer kun 200 g, fordi de er meget mindre end de menneskelige celler.
Størrelse
De mindste celler er kugleformede bakterier på 1/1000 mm, mens de meterlange nerveceller hos mennesket hører til blandt de længste. Menneskets største celle er 0,1 mm og kan ses uden mikroskop – det svarer i størrelse til et forsigtig prik med en spids blyant på et stykke papir. Der er lige, så stor forskel på de forskellige celler, som på en kat og en elefant.
Vidste du at: Menneskets største celle er kvindens ægcelle. Den er over hundredetusind gange større end den mindste celle – sædcellen!
Der findes tre hovedtyper af celler
Eukaryote celler
Eukaryoter er planteceller og dyreceller. Planteceller er stive pga. en ydre cellevæg, men dyreceller har ingen cellevæg og er derfor bløde. Selvom de kun er omgivet af en flydende membran, så spændes de ud af et indre skelet, der former cellerne indefra som stængerne i et telt.
Planter
Planter planteceller afstives af en fast cellevæg, og lige indenfor ligger cellemembranen. Cellevægge består af cellulose, som vi genfinder i papir og træ. Plantecellerne er ofte firkantede og ligner i et mikroskop en række små kamre, som ligger side om side som mursten i en mur.
I planteceller finder vi en stor vandfyldt blære, en vakuole, som skaber et overtryk, som holder mange urteagtige planter oprejst. Det sker vha. osmose, fordi cellerne har højere saltkoncentration inde i cellerne, og så trænger vandet ind i cellerne. Hvis vakuolen mister sit tryk, vil planten blive slatten.
Bakterier (prokaryoter)
Bakterier (prokaryoter) er som planteceller omgivet af en cellevæg, og de kan have former som kugler, stave eller spiraler. Mange bakterier har desuden flageller, som er en meget avanceret propel, som sætter dem i stand til at bevæge sig.
Cellekernen
Eukaryoter kan altid kendes på, at de har en cellekerne. Det er cellens bibliotek, hvor al information om cellen er skrevet ned i DNA-sprog. Cellekernen har sin egen kernemembran, som er lavet af fedt ligesom cellemembranen, og her er der åbninger, hvor mRNA kan komme igennem, når de skal ud og lave proteiner.
Cellemembran
Cellemembranen består af fedt (fosfolipid og kolesterol).
Membranen er flydende og meget tynd, og der flyder proteiner rundt i membranen – fx kanaler (grøn) lukker stoffer ind og ud af cellen. Cellemembranens opgave er at holde de rigtige stoffer ude og inde i cellen.
Ribosom
Ribosomer er cellens proteinfabrikker (Læs mere om proteinsyntese), hvor aminosyrerne samles til proteiner. Nogle af proteinerne er enzymer, som bliver sendt ud i tarmen for at nedbryde føden. Andre proteiner er hormoner, som skal ud i blodbanen (fx insulin). Proteiner har mange funktioner, og du skal huske mindst en.
Cellevæg
Findes hos planter og bakterier.
- Hos planten består cellevæggen af cellulose. Når cellulose indgår i kosten, kalder vi det for fibre.
- Hos bakterier består væggen af protein og sukker.
Cellevæggen er et skelet, og det er nødvendigt, fordi de ikke har et indre skelet som mennesket. Cellevæggen er stærk og sørger også for, at cellen ikke springer, når vandtrykket bliver for højt. Cellulose hos planter er svært at nedbryde, og derfor er det også det, som er til overs, når nedbryderne har været i gang. Visse bakterier, svampe i termitter kan nedbryde det ved hjælp af enzymet cellulase, men det tager tid. Koen kan heller ikke nedbryde cellulosen i græs, men det kan de bakterier og gærceller, der lever i dens maver. Mennesket kan ikke nedbryde cellulosen i kroppen, så det fortsætter igennem tarmsystemet – cellulose i maden kalder vi fibre. Prøv at sluge majs hele, så vil du gense dem, når du senere går på toilettet.
Cellulose kendes på, at hvert andet glukosemolekyle vender omvendt. I stivelse vender de alle sammen samme vej.
Mitokondrium
Mitokondriet er cellens kraftstation. Her sker respirationen, som danner energi-ATP til alle cellens processer. Både dyre- og planteceller indeholder mitokondrier, og de har over 100 forskellige enzymer, som ved hjælp af ilt kan nedbryde fx sukker til CO2 og vand.
Respirationen: C6H12O6 + 6 O2 → 6 CO2 + 6 H2O + ATP (universalenergi til cellen)
Grønkorn
Grønkorn findes i planteceller og nogle bakterier (cyanobakterier). Her sker fotosyntesen. Grønkorn indeholder farvestoffet klorofyl, som gør dem grønne. Fidusen ved fotosyntesen er at tage energi fra solen og overføre det til glukose, som man kan bruge som energi senere. Som affaldsprodukt udskiller planterne ilt, og det kan mennesker og milliarder af andre organismer ikke leve uden.
Plasmid
Plasmider er små runde DNA-stykker, som findes i bakterier og gærceller. De kan gøre bakterierne resistente (modstandsdygtige) mod antibiotika, og de er et vigtigt redskab i gensplejsning.
Vakuole
Vakuolen er en væskefyldt blære, vi finder hos landplanter. I en frisk plante har den overtryk og er med til at holde salaten sprød.
Symbioseteorien
Symbioseteorien er et bud på, hvordan de eukaryote celler er opstået ved evolution. Mange mener, at den eukaryote er opstået i et samarbejde med to prokaryote celler. En stor celle har opslugt en mindre celle, og i stedet for at nedbryde cellen har de indgået en symbiose, dvs. samarbejde.
Helt konkret mener man, at en celle først har opslugt en bakteriecelle, som kunne lave respiration – den er i dag omdannet til et mitokondrie. Et argument for symbioseteorien er, at mitokondriet delvist har sit eget DNA. Senere menes nogle celler med mitokondrier at have optaget en bakterie, som kunne lave fotosyntese, og den bakterie er i dag grønkornene.
